Forhandler Support Adgang

Glemt brugernavn/password?

Produktsøgning

E-nr eller benævnelse

Udvidet søgning

Bliv kunde

Produkter

Teletec søger ADK-specialist med kendskab til AIA
- med fokus på salg og kundeservice
 
Teletec Connect A/S er inde i en positiv udvikling, med en markant vækst i både top- og bundlinje. Vi udvider nu medarbejderstaben, og søger en dynamisk sælger til vores adgangskontrol område, der omfatter distribution af Paxtons avancerede produktlinje. Den ideelle kandidat har også erfaring med salg af tyverialarmer.

Teletec Connect er nordens største uafhængige distributør af sikringsprodukter, med et bredt produktsortiment, der udover ADK også omfatter tyverialarmer, videoovervågning samt brandalarmer.
 
Dine primære arbejdsopgaver omfatter:
- salg af Paxton adgangskontrol og dørtelefon produkter til eksisterende og nye kunder
- salg af DSCs tyverialarmer til eksisterende og nye kunder
- behovsafklaring og projektberegning af løsninger i samarbejde med Teletec´s mange forhandlere over hele landet
- med direkte reference til den administrerende direktør har du ansvaret for ADK-området
- bistå med salg af Teletecs øvrige produktområder i samarbejde med dine kompetente kollegaer
- med udgangspunkt fra kontoret i Herlev skal du håndtere ADK og AIA-projekter over hele landet, naturligvis med teknisk og kommerciel support fra dine nye kollegaer.
 
Vi forventer af dig:
Ideelt har du erfaring med salg af adgangskontrolprodukter, hvor du i dag arbejder hos en producent, distributør eller forhandler, men gerne vil have nye udfordringer, ydermere besidder du følgende egenskaber:
- du kan identificere dig med Teletec´s værdibaserede distributionsgrundlag.
- du er teknisk stærkt funderet, og kan sætte dig ind i opsætningen af systemet.
- du lægger vægt på god kundeservice og går gerne lidt længere for at sikre kunden den bedste løsning
- du er selvstændig, vedholdende og kan strukturere din egen arbejdsindsats
- du er i stand til at skabe og bevare relationer.
 
Vi tilbyder dig:
- en mulighed for at indgå i et dynamisk team med fokus på løsningsorienteret salg.
- en hverdag, hvor nærvær og engagement spiller en stor rolle.
- en flad organisation med højt til loftet og en familiær omgangstone med 60 friske kollegaer i Norden.
- løn efter kvalifikationer med udgangspunkt i en fast løn med mulighed for bonus, fri telefon, firmabil samt pensions- og sundhedsordning.

Send din ansøgning mærket ADK-sælger til michael@teletec.dk
For yderligere information er du velkommen til at kontakte CEO Michael Anthonsen, 20100270
 

Teletec Connect AS

   

KØBENHAVN
Tel: 70 23 30 50

 

 info@teletec.dk

Teletec Connect - Alarm & Sikkerhedsgrossisten